Det Kreative Værksted

Vedtægter for det Kreative værksted 2025:

Det Kreative Værksted

§1 Navn og Hjemsted.

1. Foreningens navn er Det Kreative Værksted med hjemsted i Esbjerg Kommune.

§ 2 Foreningens formål.

1. At samle medlemmer med interesse for udførsel af kreativt arbejde og

kunsthåndværk.

2. Gennem undervisning og samarbejde på tværs af foreningens aktiviteter at

udvikle kreativitet og iderigdom.

3. Gennem ungdomsarbejde at tilføre unge medlemmer over 15 år faglighed,

kreativitet og samarbejde med andre medlemmer.

4. At udvikle medlemmernes lyst til at engagerer sig aktivt og tage et medansvar i

foreningen.

5. At foreningen bygger på folkelig oplysning og almennyttige principper.

6. At være til gavn for et bredt udsnit af Esbjerg kommunes indbyggere uden

kommercielt formål.

§ 3 Medlemskab.

1. Som medlem kan optages enhver over 15 år, som har betalt kontingent til

foreningen og kan tilslutte sig foreningens formål.

2. Ved indmeldelse skal oplyses navn, adresse, e-mail og fødselsdato, medlemskabet

bekræftes ved indbetaling af kontingent.

3. Frivillige værkstedsansvarlige:

Det er bestyrelsen for Det Kreative Værksted, der godkender nye frivillige

værkstedsansvarlige. For at kunne godkendes som frivillig værkstedsansvarlig, skal

vedkommende kende og følge de til enhver tid fastlagte retningslinjer for

værkstedsansvarlige.

4. For at bruge Det Kreative Værksted, skal man være medlem af foreningen.

5. Det Kreative Værksted er en frivillig folkeoplysende forening udelukkende drevet

af frivilligt ulønnet arbejdskraft. Derfor må hverken medlemmer eller frivillige

benytte værkstedets lokaler eller materiel til masseproduktion med salg for øje via

sociale medier og hjemmesider.

6. Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan

bestyrelsen vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen på

førstkommende generalforsamling.

§ 4 Kontingent.

1. Kontingentet fastsættes for et år ad gangen og opkræves helårligt og halvårligt

forud.

2. Kontingent indbetales via Mobil-pay, bankoverførsel eller kontant.

3. Bestyrelsesmedlemmer og værkstedsansvarlige er fritaget for kontingent.

§ 5 Generalforsamling.

1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts

måned, og indkaldes ved opslag i værkstedet og E-mail med min. 4 ugers varsel.

3. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i

hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

4. Indkomne forslag skal fremgå af dagsordenen.

5. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer af foreningen, der har betalt

kontingent.

6. Generalforsamlingen fastsætter kontingentet for 1 år ad gangen.

7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen.

Denne må ikke være medlem af bestyrelsen.

8. Alle medlemmer, der har betalt kontingent, har stemmeret. Hvert medlem har en

stemme.

9. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal bortset

fra de tilfælde, hvor andet er bestemt i vedtægterne.

10. Der kan alene stemmes ved personligt fremmøde.

11. Valgbarhed til tillidsposter i foreningen er alle medlemmer over 18 år.

12. Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet, og vælges efter

højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de kandidater, der

har lige mange stemmer.

13. Afstemninger kan ske ved håndsoprækning, men på begæring af et enkelt

medlem, skal afstemninger og valg foregå skriftligt.

14. Der tages referat af generalforsamlingens beslutninger og af forhandlingerne i

det omfang, dirigenten finder det rimeligt. Referatet underskrives af dirigenten og

referenten.

15. Enhver generalforsamling der er lovlig indkaldt, er beslutningsdygtig uanset

antallet af fremmødte medlemmer.

16. Dagsordenen skal som min. omfatte følgende punkter:

* Valg af dirigent.

* Valg af referent og stemmetællere.

* Godkendelse af dagsorden.

* Bestyrelsens beretning.

* Fremlæggelse af foreningens regnskab til godkendelse.

* Fremlæggelse af budget til orientering.

* Indkomne forslag.

* Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

* Valg af revisorer og revisorsuppleant.

* Eventuelt.

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller

mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer begærer det skriftligt med

angivelse af hvilke punkter, der ønskes behandlet.

2. Indkaldelse sker ved opslag i værkstedet og E-mail med den foreslåede dagsorden

vedlagt senest 4 uger efter begæringen er fremsat og med mindst 14 dages varsel.

§ 7 Bestyrelsen.

1. Bestyrelsen består af mellem 5 til 7 medlemmer, der vælges på

generalforsamlingen for to år ad gangen.

Genvalg kan finde sted.

2. Formand og 2-3 medlemmer vælges på ulige år, 2-3 medlemmer på lige år.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og kasserer og konstituerer sig

snarest og senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse.

3. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen, og den repræsenterer

foreningen i alle forhold.

4. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens økonomi og arbejder under ansvar

overfor generalforsamlingen.

6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

7. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, og når formanden finder det fornødent

eller, når min. 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.

9. Indkaldelse til bestyrelsesmøde med dagsorden sker pr. E-mail senest 8 dage før

mødet afholdes.

10. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede.

11. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme

udslagsgivende.

12. Der tages referat af bestyrelsens beslutninger. Referatet sættes på som et punkt

på førstkommende bestyrelsesmøde til godkendelse.

13.Bestyrelsen godkender værkstedsansvarlige til den daglige drift af værkstederne.

14.Bestyrelsen fastlægger hvilke ansvarsområder og beføjelser de

værkstedsansvarlige arbejder under.

§ 8 Tegningsret.

1. Foreningen tegnes af formanden.

2. Ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen af formanden og kassereren i

forening.

3. Bestyrelsen kan give kassereren fuldmagt til at disponere over foreningens

indestående i pengeinstitutter til den daglige drift.

§ 9 Hæftelse og ansvar.

1. Medlemmerne og bestyrelsen hæfter ikke personligt for foreningens

forpligtigelser.

2. Bestyrelsens medlemmer hæfter dog personligt for tilskud fra

folkeoplysningsloven, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling

eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom.

3. Ethvert ophold og færdsel på foreningens værksteder foregår på eget ansvar.

4. Foreningen hæfter ikke for ødelagte ting og materialer, der er forsaget ved

håndtering af medlemmernes ting.

5. Materiel, udstyr og materialelager tilhører foreningen og kan ikke sælges uden

godkendelse af bestyrelsen.

§ 10 Regnskab og formueforhold.

1. Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til fremlæggelse på

generalforsamlingen.

2. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

3. Regnskabet skal føres i henhold til god regnskabsskik og i overensstemmelse med

de til enhver tid gældende krav i lovgivningen.

4. Årsregnskab og status pr. 31. december afleveres til de generalforsamlingsvalgte

revisorer inden udgangen af januar måned, underskrevet af bestyrelsen.

5. Overskud af enhver art skal tilfalde Det Kreative Værksted.

6. Foreningens midler skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut.

§ 11 Revision.

1. På den ordinære generalforsamling vælges to revisorer og en revisorsuppleant for

et år ad gangen.

2. Revisorerne skal hvert år i januar måned gennemgå regnskabet og kontrollere, at

det er aflagt i overensstemmelse med § 11 og konstatere, at beholdningerne er til

stede.

3. Regnskabet skal være revideret i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser.

4. Revisorerne forsyner regnskabet med en påtegning, der skal indeholde

oplysninger om revisionens omfang.

5. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 12 Vedtægtsændringer.

1. Ændring af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling og kræver et flertal

på 2/3 af generalforsamlingens fremmødte medlemmer.

§ 13 Foreningens opløsning.

1. Beslutning om foreningens opløsning kræver et flertal på 2/3 af

generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte

medlemmer.

2. Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær

generalforsamling med et stemmeflertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer.

3. På generalforsamlingen vælges et likvidationsudvalg til at realisere foreningens

værdier.

4. Det overskud, der evt. fremkommer, anvendes til almennyttige formål.

Vedtaget på generalforsamling, Esbjerg den 18. marts 2025

Bestyrelse:

Formand Richard Dethlefsen

Kasserer Hanne Degn

Bestyrelsesmedlem Ann Blavnsfeldt

Bestyrelsesmedlem Majbrit Lenschow

Bestyrelsesmedlem Kitsa Thøgersen

Bestyrelsesmedlem Claus Gravesen